Verke Editorial

Føler dig følelsesmæssigt nummen? Hvad nummenheden faktisk laver

At føle sig følelsesløs er en af de sværere tilstande at beskrive indefra. Det er ikke tristhed. Det er ikke angst. Det er en fladhed — en fornemmelse af, at den kanal, hvor følelsen plejede at komme ind, er gået i sort. Det korte svar, set fra en psykodynamisk ramme, er, at følelsesløshed sjældent er fravær. Det er som regel beskyttelse. Når noget er for meget at mærke direkte, skruer psyken ned for lyden — nogle gange i timer, nogle gange i årevis. At forstå følelsesløshed handler altså mindre om at tvinge følelsen tilbage end om at blive nysgerrig, langsomt og varsomt, på, hvad følelsesløsheden beskytter dig mod.

Psykodynamisk arbejde behandler følelsesløshed som information. Ikke som en fejlfunktion, der skal overtrumfes. Når psyken dæmper følelserne, er det som regel, fordi systemet — ofte uden at konsultere den bevidste del af dig — har vurderet, at det, der ligger under, er mere, end den nuværende kapacitet kan rumme. Fladheden er det, der gør det muligt at fungere, så længe det forholder sig sådan. Det er et forsvar i den tekniske betydning: en struktur, sindet bygger for at holde noget svært på passende afstand.

Den ramme ændrer dit forhold til følelsesløsheden. Instinktet er at kæmpe imod den — at tvinge en følelse frem, gøre noget dramatisk for at "mærke noget igen". Den psykodynamiske holdning er den modsatte: mød følelsesløsheden uden at prøve at skille den ad. Bliv nysgerrig på, hvad den laver. Bliv nysgerrig på, hvornår den begyndte. Bliv nysgerrig på, hvad der foregik i månederne, før den satte sig. Den holdning tager presset af, og pres var sandsynligvis det, der overbelastede systemet i første omgang.

Moderne psykodynamisk terapi (PDT) har opbygget et solidt evidensgrundlag for arbejde med den slags mønstre. Et internetbaseret PDT-forsøg fra 2017 fra Karolinska-gruppen rapporterede en stor reduktion i symptomer på socialfobi (d = 1,05), der holdt ved to-års-opfølgningen (Johansson et al., 2017), og en paraplyreview fra 2023 konkluderede, at PDT opfylder kriterierne for en empirisk understøttet behandling på tværs af et bredt felt af tilstande (Leichsenring et al., 2023). Relevansen her er, at det arbejde med underliggende mønstre, PDT laver, er veldokumenteret, også når det specifikke symptom ikke er noget af det, de forsøg målte på.

Det følgende er fem ting at prøve — varsomt, uden at forcere. De er hentet fra den psykodynamiske holdning at møde følelsesløshed med nysgerrighed frem for konfrontation. De er ikke designet til at bearbejde traume; hvis traume er i billedet, er den rette ressource en traumeinformeret terapeut.

1. Behandl følelsesløsheden som information, ikke som fiasko

Det mest brugbare første træk er det mindste: hold op med at behandle følelsesløsheden som noget, der er galt med dig. Behandl den som en besked. Systemet fortæller dig, at der bliver sparet på kapaciteten af en grund. Du behøver ikke at kende grunden endnu. Du skal bare holde op med at skændes med budbringeren. Det skift alene tager ofte noget af presset ud af rummet.

2. Lav et roligt kropstjek

Sid stille i to minutter og læg mærke til kroppen, oppefra og ned. Ikke følelserne — de fysiske fornemmelser. Hvor er der varme? Spænding? Tyngde? Lethed? Du prøver ikke at producere følelse; du øver kontakt med det, der er. Følelsesløshed er delvis en afkobling fra kroppen; varsom, ikke-krævende opmærksomhed er en vej tilbage. Hvis det på noget tidspunkt føles destabiliserende, så stop.

3. Skriv om det, du ikke kan mærke

Åbn en side og skriv om selve fraværet. "Jeg kan ikke mærke noget om X. Jeg burde kunne mærke noget om Y. Jeg lægger mærke til fraværet her, her, her." Forcér ikke følelsen ind på siden. Beskriv formen på det, der mangler. Den slags skrivning får ofte information frem, som den bevidste del af sindet ikke har direkte adgang til — ikke som drama, men som stille genkendelse.

4. Tillad en lille kontakt med følelsen, på dens egne præmisser

Et stykke musik. En filmscene. En tur et sted, der engang betød noget. En samtale med nogen, du stoler på. Pointen er ikke at bryde igennem følelsesløsheden; det er at lave en lille åbning uden pres, så følelse kan vende tilbage af sig selv. Hvis noget blinker, så læg mærke til det. Hvis intet blinker, er det også information. Uanset hvad: ingen forcering.

5. Stol på det tempo, den vender tilbage i

Følelse, der har været skruet ned i lang tid, vender sjældent tilbage på kommando. Den kommer tilbage i fragmenter — pludselige tårer på det forkerte sted, en uventet bølge af varme, en lille irritation over noget trivielt. De fragmenter er systemet, der varsomt åbner sig. Arbejdet er at tage imod dem uden at prøve at forstærke dem. Tempoet er ikke op til dig, og at forsøge at forhaste det lukker som regel tingene igen.

Hvis følelsesløsheden begyndte efter en konkret traumatisk hændelse, hvis du oplever huller i hukommelsen eller en fornemmelse af, at verden ikke er virkelig, hvis du har flashbacks eller påtrængende tanker, eller hvis du bruger rusmidler eller risikabel adfærd til at håndtere tilstanden, så kontakt venligst en autoriseret psykolog eller din egen læge. Traumeinformeret professionel hjælp er det rigtige til de tilstande; teknikkerne i artiklen her er ikke en erstatning. Det samme gælder, hvis følelsesløsheden er vedvarende over uger og følges af nedtrykthed, søvnforandringer, håbløshed eller tanker om selvskade — de mønstre kalder på en klinisk samtale, ikke en selvhjælpstilgang.

Hvis du er i krise lige nu, så ring 988 (USA), 116 123 (UK/EU, Samaritans), eller besøg findahelpline.com for internationale ressourcer.

Verkes psykodynamiske coach, Anna, arbejder med mønstre, sådan som artiklen her beskriver — møder det svære med nysgerrighed frem for konfrontation og lader forståelsen udvikle sig langsomt. Hun er ikke en erstatning for traumefokuseret terapi, hvor det er det relevante. Du kan også læse mere om psykodynamisk arbejde som metode.

Er følelsesmæssig følelsesløshed et symptom på depression?

Det kan være ét træk, ja — men det er ikke unikt for depression. Følelsesløshed dukker også op ved udbrændthed, sorg, kronisk stress, dissociation og som beskyttende reaktion på overvældelse. Mønsteret omkring følelsesløsheden — hvad der gik forud, hvilke andre tilstande er til stede, hvor længe det har varet — betyder mere end symptomet alene. En kliniker er den rette til at vurdere, om det, du oplever, er depression.

Kan man føle sig følelsesløs og angst på samme tid?

Ja, og kombinationen er mere almindelig, end folk regner med. Følelsesløsheden ligger ofte i baggrunden, mens angsten kører på overfladen — angsten er den del, der får opmærksomheden; følelsesløsheden er det, der ligger nedenunder. De er ikke modsætninger. Begge kan være systemets svar på vedvarende pres: angsten er alarmen; følelsesløsheden er systemet, der prøver at spare på energien ved at skrue ned for følelsen.

Er det her dissociation?

Måske. Dissociation er et spektrum — milde former (at zone ud, at føle sig fjernt fra kroppen) er almindelige under stress; mere markante former (at miste tid, at føle sig uden for sig selv, verden der ser uvirkelig ud) er tegn, der kalder på professionel opmærksomhed. Hvis du oplever de mere markante former, særligt efter traume, så kontakt en traumeinformeret terapeut frem for at læne dig op ad selvhjælp.

Hvorfor opstår følelsesløshed efter traume?

Fordi systemet gør det, det er bygget til — beskytter dig mod intensitet, der overstiger kapaciteten. Følelsesløshed i kølvandet på traume er ikke en fiasko; det er et forsvar. Når det er sagt, er bearbejdning af traume specialiseret arbejde, der bedst foregår med en traumeinformeret terapeut, ikke med coaching eller selvhjælpsteknikker. Hvis traume er en del af dit billede, så kontakt en kliniker, der arbejder med det specifikt.

Hvornår skal man bekymre sig om følelsesløshed?

Hvis følelsesløsheden er vedvarende, dissociativ (huller i hukommelsen, en fornemmelse af at stå uden for sig selv, verden der virker uvirkelig), følger på en konkret traumatisk hændelse eller ledsages af flashbacks, påtrængende tanker, brug af rusmidler for at klare det, eller tanker om selvskade, så kontakt venligst en autoriseret psykolog eller din egen læge. Traumeinformeret professionel hjælp er det rigtige til de tilstande; teknikkerne i artiklen her er ikke en erstatning.